Ananas

Ananas er en verdenskendt lækker frugt, der oprindeligt stammer fra Brasilien.

Ananas er en frugtstandssamfrugt udviklet fra en blomsterstand, hvor frugtstilke, blomsterblade og bær danner én stor saftig frugt. Frugten vejer 1-2 kg, og er ved modenhed velduftende og har en gulbrun farve.

Der er mange der tror at ananasfrugten stammer fra Hawaii, men den har sin oprindelse i Sydamerika. Det var spanierne og portugiserne der spredte den til resten af verden. Det var en lækker spise og et effektivt middel mod skørbug, så de plantede den i alle de havne de anløb. Så var der proviant næste gang de kom forbi.

Ananas indeholder gode mængder c-vitamin med ca. 47,8 mg pr. 100 gram.